Velkommen til 1980'ernes Los Angeles, hvor overklassens rich kids horer, sniffer, poserer og har ondt af sig selv, mens de dekadente voksne fører lige så sjælløse liv. I galleriet ses blandt andet filmproduceren William, der forsømmer både konen og elskerinden; hans yuppiesøn Graham, der oplever sin bedste ven dø i et trafikuheld, og dørmanden Jack, der kapres af sin onkel til at udføre en kidnapning.